Mon Oct 20, 2008 09:28 Age: 2 yrs
Tips jeg ville ønske jeg havde fået til forbedring af mine omgangstider
By: Jimmy Larsen
Global Club Nyheder af: Scott Edwards
De følgende tips er nogle enkelte ting jeg har lært løbende, som selvom de fremstår som en selvfølge for en del mennesker ville have været rare at have allerede fra dag 1.
Brug et setup du kender når du prøver en ny bane
Selvom det kun er 15 omgange eller lignende, så brug et setup som du kender. Det vil hjælpe dig til at finde ud af hvor der er grip og hvor bilen er urolig. Jeg prøver at køre så hurtig en omgang jeg kan med mit base-setup inden jeg begynder at ændre på det eller bruger en andens setup. Det er i øvrigt osse en god egenskab at kunne føle hvor ens eget setup varierer fra en andens.
Bliv stabil i din kørsel
Dette er vigtigt. Hvis din kørsel ikke er stabil vil det være svært for dig at vide hvorfor du pludselig har forbedret en omgang med 2 tiendedele. Det vil også være nemmere for dig at sammenligne bremse- eller drejepunkter i forhold til andre kørere. Du vil ofte høre profesionelle kørere tale igen og igen om stabilitet på banen, det gør de fordi det er vigtigt! Til at starte med er det ikke vigtigt at være hurtig, men prøv i stedet at køre 5-10 omgange indenfor 0,3/4 sekunder af hinanden.
Kun ændre 1 ting ad gangen
Når først du har stabilitet i bilen, så kan du prøve at ændre linier på banen, bremsepunkter osv. Men husk kun at ændre een ting ad gangen. Kombineret med stabilitet vil dette gøre det muligt for dig faktisk at se hvad ændringen gør ved tiderne.
Kør ikke bare omgang efter omgang
At køre omgang efter omgang vil ikke nødvendigvis forbedre dine omgangstider. Du bliver nød til at fokusere på f.eks måden du angriber hvert sving. Dette gælder i øvrigt alt hvad du gør, bruger du en kuglepen meget vil det ikke nødvendigvis forbedre din håndskrift. Prøv at koncentrer dig som hvis du kørte et løb.
Se filmene på nettet
Nogle enkelte aliens har været så venlige at lægge deres omgange ud på nettet. Et godt eksempel kunne være Luke McLean's film på Blip TV.
En hurtig søgning på f.eks YouTube vil som regel kunne hjælpe dig til nogle film.
Luke Mclean at Blip.tv
Jeg vil dog anbefale dig at lære banen først selv, hvis du ved hvor og hvorfor du er langsommere vil det hjælpe dig når du skal lære en ny bane at kende.
Sæt dig et mål
Hav et mål at arbejde hen mod. For eksempel at forbedre omgangen med et halv sekund, eller inden for en hvis procentdel af hurtigste omgang på banen. Hvis ikke man har et mål mister man hurtigt interessen.
Kør TT for at forbedre din kørsel
Det er nemt at miste koncentrationen når du kører practice. Når der ikke er pres fra andre kørere og ingen risiko for SR-tab kan man køre mange omgange uden at koncentrere sig ordentligt. Når først du er stabil og kender banen godt, så prøv at køre TT istedet for offline practice. Risikoen for at miste SR's vil gøre at du er mere fokuseret og din stabilitet bliver mere mærkbar.
Kig på nogle af dine seneste løbsresultater, der kan du ofte se at kørere på podiepladserne ikke nødvendigvis er dem med de hurtigste omgangstider. Til gengæld er de stabile i deres kørsel. (Og naturligvis det faktum at de ikke er blevet wrecked!)
Tag en pause fra frustrationerne
Det er nemt at blive frustreret, enten efter et spin eller fordi dine omgangstider ikke bliver bedre. Tag en pause. Kør nogle omgange på en bane du kender rigtigt godt, eller brug lidt tid til at kigge på forum. At lære en bane at kende mens du laver mærker i rattet af dine fingernegle kan ikke være godt for nogen.
Det skal være sjovt
I det øjeblik du ikke synes det er sjovt længere så vil du sansynligvis ikke forbedre din kørsel mere. Så snup et løb eller kør nogle omgange på din yndlingsbane med din yndlingsbil.
Jeg håber du kan bruge mindst et par af disse gode råd.